Musical

Du kan her læse mere om hvad musicalen er på Frøslevlejrens Efterskole.
Klik her

Formål

tl_files/billeder/generelle/citat.png  Vores formål er at drive en efterskole på grundlaget af Grundtvigs og Kolds skole-, livs- og menneskesyn inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler.
Klik her

Dans

Dans er en måde at udtrykke sig på! Dans er en måde at kommunikere på! Dans er en måde at reagere på! Dans er for dig, der har et flow i kroppen!

På Frøslevlejrens Efterskole er dans for dig, der har svært ved at stå stille, når du hører musik og som evt. ønsker at komme videre som danser.

Vi arbejder hen mod en stor danseforestilling på næsten 2 timer, hvor kostumer, lyd og lys er med til at bære de mange forskellige koreografier op til nye højder.
Ud over de 3-4 forestillinger vi har på skolen, tager vi også ud på en mindre turne og fremviser vores forestilling.

Vi forventer:
På danselinjen forventer vi også meget af dig. Det er vigtigt for os at du, ud over interessen, har så meget lyst til faget, at du træner på dine rutiner og er i fysisk god form.

Det er hårdt at danse - vi danser mange timer om ugen og i nogle uger helt op til 6 timer om dagen.
Det er vigtigt at du, ud over at være åben for de mange forskellige dansestilarter som linjen tilbyder, også deltager yderst aktivt i vores tekniske træning og selv er med til at udvikle linjen i den retning vi sammen finder frem til.

For at deltage som danser på denne linje, vil det være en fordel at have danset før.

Danselinjen tilbyder:
Du vil kunne møde følgende dansestilarter på danselinjen: Funk, Street, Hip Hop, Ballet, Jazz, Contemporary (mordern dance) Afro jazz, Disco free style, Show og meget mere (stilarterne variere fra år til år) Du vil i undervisningen gennemgå en stabil teknisk træning i form af balletten.

For at gøre undervisningen så spændende som muligt, får du også fornøjelsen af at møde en række gæsteinstruktører. De er alle som en meget dygtige på deres områder og underviser til daglig på aller højeste niveau.

Gæsteinstruktører som du kan møde:

Sofie Østergaard

Sofie Østergaard

Er en erfaren danser og underviser, som mestrer dansestilarter lige fra hiphop og house til ballet og modern. Sofie er bla. kendt som vinder af scenen er din, dommer i dansorama og vært på ramasjang.

 

Heino Jeppesen

Heino Jeppesen

Uddannet inden for DDD. Heino har de sidste 10 år vundet med sit showhold til DM, og ført dem videre til VM.


Anne Katrine Okholm

Anne Katrine Okholm

Mangeårig leder af Danseakademiet under Idrætshøjskolen Århus. Uddannet journalist og danser. Speciale: Moderne dans.

 

Martha Gardner

Martha Gardner

Har et Degree i Dans fra 1975, University of California LA. Martha har mere end 30 års erfaring bag sig.


Susanne Holm
Susanne Holm

Uddannet i New York, London og Paris som danser, koreograf og dansepædagog. Øser af 30 års erfaring!


Du får:
Har du besluttet dig for at være en del af danselinjen på Frøslevlejrens Efterskole, vil vi love dig en god stabil undervisning og et stort sceneshow, som du bliver en vigtig del af.
Vi lover dig en masse sjove og hårde timer, hvor vi griner sammen, og når du tager herfra et år efter, kan du mærke hvordan du har udviklet dig.
Vi glæder os til at se dig.

- Glæd dig

Se filmen om dans

dansefilm